Mediepolitik

Aktivitetshuset er en SFO2 klub hørende under folkeskoleloven. Klubben er åben hver eftermiddag fra mandag til fredag for børn i 3. til 6. klasse fra skolerne i Otterup by. To aftener om ugen er aftenklubben åben for unge i 7. klasse indtil 18 år fra hele Nordfyns Kommune.

Formål:

Medier indgår som en integreret del af børn og unges hverdag og udvikling. De spiller en væsentlig rolle i mange børn og unges socialisering og udvikling og ikke mindst som kilde til underholdning. Derfor er det nødvendigt, at vi som klub har en holdning til brug af medier, samt aktivt er med til at skabe nogle rammer, indenfor hvilke børnene og de unge trygt kan udfolde sig.

 Formålet med Aktivitetshusets mediepolitik er at anskueliggøre, hvilke overvejelser vi har gjort, og hvilke holdninger vi har dannet i forhold til de medier, der er adgang til her i klubben. Da der er en rivende udvikling inden for dette område, må en mediepolitik nødvendigvis tilstræbe at følge med. Således er det planen, at Aktivitetshusets mediepolitik i samarbejde med klubbens bestyrelse løbende vil være til debat og revidering.

Computere og spillekonsoller:

 Klubben råder i øjeblikket over otte computere, som børnene og de unge har adgang til at bruge. Disse har begrænsede rettigheder, så det ikke er muligt for børnene og de unge at installere eller slette noget. på computerne. På denne måde sikrer vi, at det er os der bestemmer, hvad der skal ligge på maskinerne. Alle computere har internetadgang, ligesom de er koblet sammen i et lokalt netværk, et

såkaldt ”LAN”, således, at der kan spilles med og imod hinanden. Yderligere har huset en ”Playstation 2, 3 og 4 samt en ”Nintendo Wii” spillekonsol og en x-box.

Udgangspunktet for at vi har valgt at have computere og spillekonsoller her i klubben, er, at de som nævnt har stor betydning i børnenes de unges hverdag. Yderligere er ikke mindst computere og it generelt blevet en så integreret del af vores samfund, at vi ser det som en absolut nødvendighed, at børnene og de unge får et hensigtsmæssigt forhold til disse medier og lærer at bruge dem kritisk.

Vi oplever, at det er udbytterigt at have computere i klubben. Ofte har børnene et positivt samvær omkring spillene. De oplever et fællesskab omkring det at spille, som både de der spiller, men også tilskuerne, er en del af, og ofte bærer fællesskabet videre ud over selve spillet og giver anledning til samtaler omkring et givent spil, samvær omkring andre aktiviteter samt mulighed for udvikling af nye venskaber. Det er kendetegnende for de fællesskaber, som opstår omkring spillene, at de ofte både er på tværs af alder samt uafhængige af, hvilken skole eller klasse børnene går i. Selvom der i mange spil spilles imod hinanden, foregår dette ofte i ”hold”, hvor det er essentielt at kunne samarbejde med hinanden for at opnå succes. Yderligere oplever vi, at børnene i mange spil aktivt hjælper hinanden og giver gode råd, også selvom man ”bare” er tilskuer. Eller også sidder børnene flere sammen om en computer og spiller i fællesskab.

Som voksne har vi ligeledes en unik mulighed for et samvær med børnene om fælles interesse, hvor det ofte er børnene, der er de kompetente og har erfaringerne, og det er os, der skal lære. Dette danner grobund for en mulig opnåelse af ”det fælles tredje”, hvor voksne og børn er sammen om enaktivitet, uden hensyntagen til hvilken rolle den enkelte ellers har i klubben.

Endelig er det også vores opfattelse, at børnenes brug af computere er med til at styrke deres kognitive udvikling. Megen tekst og tale er på engelsk og er dermed medvirkende til at udvikle deres sprogkundskaber. Mange spil forudsætter, at man kan skabe sig et overblik, kan tænke analytisk og logisk samt være i stand til at planlægge, hvad der er hensigtsmæssigt at gøre i en given situation. Det kan være nødvendigt at kunne handle hurtigt i stressede og pressede situationer og tage de rigtige beslutninger. Ligeledes er der mange spil, hvor der skal løses gåder og opgaver eller interageres med spilpersoner for at opnå progression i spillet, hvilket kan være med til at styrke børnenes evne til problemløsning.

Samlet set er muligheden for brug af computere klubben indenfor nogle af os fastsatte rammer, efter vores mening med til styrke børnene og de unges fortrolighed med dette medie og kvalificere dem til at kunne håndtere det i andre sammenhænge.

Et aspekt vi oplever ved spillekonsollerne er, at de spil, børnene spiller, ofte involverer en høj grad af fysisk aktivitet. Dette kan f.eks. være Kinect til X-box, men især er det kendetegnende for vores ”Nintendo Wii”, hvor hele konceptet omkring styring af spillene er bygget op omkring bevægelse. Dette betyder, at børnene både får motion samt får styrket deres koordination og motorik. Dette ser vi især som positivt i forhold til de børn, som normalt ikke søger de kropslige aktiviteter, men som ikke har noget imod at bevæge sig, når det involverer et spil.

Computerne er placeret i vores ”spillerum” på første sal, hvor der også er Playstation 3 & 4, X-box og billard. Spillerummet er et stort åbent rum, og placeringen af computerne her er valgt ud fra en betragtning om, at vi i dette rum har mulighed for at have et godt overblik over hvem, der bruger computerne, hvor længe den enkelte spiller, samt hvad der ellers foregår. Således kan vi hjælpe i tilfælde af f.eks. konflikter eller uhensigtsmæssig brug af computere og Internet, og ligeledes har vi god mulighed for at vurdere, om der er børn, vi synes, der bruger uforholdsmæssigt meget af deres tid foran skærmen.

Computerne har som nævnt adgang til Internettet. Dette har vi valgt, fordi Internettet i form af chat, e-mail og spil har stor betydning for børnene og de unge. Yderligere har de herigennem også en god kilde til alle typer af viden, som, vi finder, er vigtigt at kunne navigere i. Vi laver f.eks. konkurrencer i at finde svar på bestemte spørgsmål og andre informationer hurtigst muligt på Internettet.

I forhold til kommunikation med andre på Internettet, har vi den tilgang, at det er i orden, så længe den kommunikation foregår med andre børn og unge, som de kender i forvejen. Yderligere gælder vores ”nul tolerance” overfor mobning i lige så høj grad i forbindelse med den digitale kommunikation som i alle andre sammenhænge i klubben og tages ligeså alvorligt af personalet.

Vi har valgt ikke at benytte nogen former for internetfiltre på vores computere. Vi har debatteret muligheden, men er kommet til den konklusion, at vi ser det som en vigtig pædagogisk opgave, at børnene og de unge lærer at bruge internettet kritisk og bliver i stand til at sortere i hvilke internetsider og hvilke informationer, der er rimelige for dem at bruge, og hvilke der ikke er. Vi bruger jævnligt vores café-møder i fritidsklubben til at diskutere dette med børnene for at lære dem selvjustits og medvirke til, at de opbygger en ansvarsfølelse, således de også kan hjælpe hinanden med at sortere. I øvrigt findes der ikke nogen internetfiltre, der er fuldstændig sikre, hvilket dermed kan være med til at give en falsk tryghed, ligesom børnene ikke opnår nogen læring i forhold til at navigere hensigtsmæssigt i internettets mange muligheder, hvis meget er sorteret på´forhånd.

Konkret er vores regler udmøntet således, at børnene og de unge naturligvis ikke må færdes på internetsider med seksuelt, voldeligt, racistisk eller lignende indhold. Hvis de uforvarende havner på sådanne sider, ved de, at de øjeblikkeligt skal lukke for siden, og er de i tvivl om en given side er ok, skal de bede en af os ansatte om en vurdering.

Hvis et barn med fortsæt færdes på uacceptable hjemmesider, tager vi en snak med vedkommende, hvorefter vi informerer forældrene om episoden, således at de har en mulighed for at tage en snak med deres barn. Vi praktiserer sjældent karantæne fra computerne idet vi helst vil løse sådanne situationer pædagogisk, men vi forbeholder os muligheden, hvis vi oplever gentagne overtrædelser af vores regler.

Vi oplever ikke ret mange problemer med, at børnene  ikke overholder vores computerregler. De er gode til selvjustits og gode til at minde hinanden om, hvad der er i orden, og hvad der ikke er.

Computer- og konsolspil:

På vores café-møder fritidsklubben og i vores ”idé-kasse” har børnene mulighed for at komme med forslag til indkøb, aktiviteter mv., som de godt kunne tænke sig i klubben. Dette er naturligvis også gældende i forbindelse med indkøb af spil, og er en vigtig del af vores virksomhed og børnenes mulighed for medbestemmelse i forhold til klubbens dagligdag. For aftenklubbens vedkommende, har de unge ligeledes mulighed for komme med indkøbsforslag. Som hovedregel tager vores indkøb

udgangspunkt i det, der optager børnene og de unge, samt de ønsker de fremkommer med.

Alle computer- og konsolspil, der sælges i Danmark er aldersmærket efter PEGI standarden (Pan European Game Information), som er en fælles aldersklassifikation af spil i Europa. Denne aldersmærkning er vejledende i forhold til hvilken alder indholdet er vurderet hensigtsmæssigt til.

Idet PEGI mærkningen er en vejledning, og idet mærkningen er et kompromis mellem flere europæiske lande, er det ikke altid sikkert, at den pågældende aldersmærkning er præcis nok og repræsenterende for, hvad der er rimeligt for danske børn at spille. Ud fra den betragtning har vi valgt at anvende den påtrykte aldersmærkning på et givent spil som en hjælp i forhold til indkøb, men derudover laver vi en individuel vurdering af spillets indhold i relation til den aldersgruppe, der kan benytte klubben. Således kan vi godt vælge at købe spil, der umiddelbart har en høj aldersmærkning, hvis vi vurderer, at det er et spil, vi pædagogisk kan stå inde for.

Film:

Computere er naturligvis ikke de eneste medier, børnene og de unge har adgang til og bruger i klubben.

I fritidsklubben viser vi film mindst en gang om måneden i forbindelse med film- og slikdag. I den sammenhæng bruger vi ligeledes aldersmærkningen som vejledning for vores vurdering af, hvilke film vi viser. Derudover tilstræber vi, at de film, vi viser, har mulighed for dansk tale, idet alle børn helst skal kunne følge med i filmens handling. Undtagelsen er vores årlige filmfestival, hvor børnene overnatter i klubben, og der vises film hele aftenen og noget af natten i 3 til 4 lokaler. I hvert lokale bliver der vist film enten relateret til et bestemt tema eller en bestemt alder. Idet fritidsklubben rummer børn fra 3. til 6. klasse, mener vi, at der i forbindelse med filmfestivallen er god mulighed for at vise film, der er mere aldersspecifikke.

Mobiltelefoner:

Praktisk talt alle børn og unge har mobiltelefoner med i klubben, hvilket vi også tillader. Vores generelle antimobberegler omfatter naturligvis også al kommunikation med mobiltelefoner. Derudover har vi den regel, at vi ikke accepterer, at børnene ringer hjem til deres forældre i forbindelse med konflikter i klubben, uden at de har snakket med en af os ansatte først. Det er en vigtig forudsætning for det sociale liv i Aktivitetshuset, at vi altid er involverede i sådanne situationer inden evt. henvendelse til forældrene. Vi kan kun være med til at løse konflikter, vi har kendskab til og bliver involverede i. Derfor har vi en forventning om, at alle forældre er med til at bakke op om dette.

De fleste mobiltelefoner har indbygget kamera. Vi har i Aktivitetshuset den politik, at børnene og de unge ikke skal bruge denne funktion i klubben, da vi ikke mener, at det er rimeligt, at nogen imod deres vilje risikerer at blive fotograferet eller optaget på video.

Yderligere information om børn, unge og medier:

Generel information og anbefalinger vedrørende børn, unge og medier kan findes på nedenstående

internetlinks:

. Medierådet : http://portal.medieraadet.dk/

. Spilpolitik : http://www.spilpolitik.dk/

 

 

Mobbepolitik

 

"En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer"

 

(Dan Olweus, norsk professor)

 

"Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted hvor denne er "tvunget" til at opholde sig"

 

(Helle Rabøl, Børns Vilkår)

 

Aktivitetshusets holdning til mobning

Problematikken omkring mobning og håndteringen heraf vil altid være højt prioriteret i vores pædagogiske arbejde.

I aktivitetshuset tilstræber vi at skabe et hus, hvor der er trygt at være for alle slags børn med hver deres forskelligheder.

 

Vores primære opgave er at styrke børnenes tro på sig selv og bevidstgøre dem om deres egne holdninger, vurderinger og følelser.

 

I et stort hus som vores kan vi ikke garanterer for, hvad der sker overalt hele tiden.

Men vi kan arbejde på, at skabe en positiv kultur og kræve af børnene, at man skal tale pænt til hinanden, lytte til hinanden og at man skaber plads og rummelighed for enhver.

 

 

·       Mobning kan også været et emne vi tager op med hele børnegruppen på vores cafémøde.

·        I klubben må man ikke tage billeder og filmoptagelser af hinanden.

 

Hvad er drilleri? og hvad er mobning?

Det kan diskuteres om drilleri er acceptabelt. Hvis alle parter i en "drille-situation" forstår, at der er tale om venskabelig drilleri, kan det accepteres.                     

De der er med og de som observerer situationen bør være opmærksomme på om alle synes det er sjovt. Man kan f.eks. spørge direkte om X eller Y synes det er sjovt.

Er der én der ikke synes det er sjovt eller ikke forstår hensigten skal drille-pinden stoppe.

Mobning er nedgørende, sårende og påvirker uundgåeligt offerets selvopfattelse og selvværd negativt.

Mobning er gentagne bevidste handlinger (verbalt og/eller fysisk) rettet mod en enkelt person, som ikke på ligeværdigt niveaukan tage til genmæle.

(Der skelnes mellem direkte og indirekte mobning).

Direkte mobning                                          

Karakteriseres ved direkte

handlinger mod offeret                                  

såsom slag, spark eller verbale tilråb.                                  

Fysisk kontakt;

Skubbe, hive i tøj, spænde ben etc.

Mimik og ubehagelig gestus;                        

Rulle med øjne, sukke højt,vende ryggen til etc.

Tilråb og verbal nedværdigelse;

Sige lede ting, racistiske tilråb,håne, true etc.

Indirekte mobning

Karakteriseres ved psykiske

"angreb", og handler mere om at sprede rygter, lyve eller udelukke offeret fra fællesskabet.

Denne form er mindre synlig og derfor sværere for voksne at gennemskue.

Sladder og bagtalelse;

At starte rygter, mistænkeliggøre en person for noget etc.

Isolation;

At udelukke fra et fællesskab, undlade at svare på henvendelser

(ignorere) etc.

 

Negative handlinger kan f.eks. være:

·        Direkte fysisk vold fx skub, slag spark osv.

·        Handlingen ledsaget af trusler og hån samt det at sige ubehagelige og lede ting.

·        Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, udelukkelse

·        Handlinger som chikane, latterliggørelse, bagtalelse.

 

Mobberen:

I tilfælde af mobning skal en voksen tale med mobberen (evt. sammen med offeret) om den enkelte situation, og derigennem finde frem til kilden for handlingen.

Mobberen skal gøres opmærksom på mobningens negative og skadelige betydning for offeret.

Mobberen skal vejledes til at finde alternative løsningsmodeller.

I tilfælde af gentagelser eller et mobbe-mønster skal mobberens forældre involveres. Personalet skal i samarbejde med forældrene hjælpe barnet til at finde frem til årsagen for mobningen og finde alternative løsninger for barnet.

 

Offeret:

Det er vigtigt for offeret at opleve at mobningen er forkert, for at undgå at personen bliver i tvivl om rigtigheden i den nedgørende opførsel, og dermed mister tillid til både omgivelserne og sig selv.

Når et barn er blevet udsat for mobning skal dette barn tydeligt opleve (gennem omgivelsernes reaktion) at det som er sket er uacceptabelt.

Når et barn er blevet udsat for mobning skal en voksen tale med barnet (evt. sammen med mobberen), for at give barnet mulighed for at give udtryk for sin oplevelse og følelser i situationen.

Et mobbet barn skal vejledes i alternative løsningsmodeller. Hvordan markerer barnet selv overfor mobberen at mobningen ikke er okay? Hvordan siger man fra (uden selv at blive nedgørende)? Og hvad kan barnet gøre, hvis mobberen ikke stopper trods det at offeret siger fra?

Udsættes et barn gentagne gange for mobning bør forældrene involveres, så personalet i samarbejde med disse kan støtte barnet i at sige fra og give barnet tro på dets eget værd.

Handleplan - Hvem gør hvad i tilfælde af mobning?

 

At undgå mobning kræver en fælles indsats af alle aktører, såvel personale, børn og forældre har et fælles ansvar for at der er et trygt og godt miljø vi alle kan færdes i.

 

De voksnes rolle:
• forebyggelse
• opmærksomhed
• samtaler med det mobbede barn
• samtaler med det/de mobbende børn
• opmærksomhed mod tilskuerne
• kontakten til forældrene.

 

 

Børnenes rolle:
• mobbe ofret
• det mobbede barn/børn
• tilskuerne

 

Forældrenes rolle:
• tale med deres barn
• henvende sig i institutionen
• evt. tale med det mobbende barns forældre.

 

 

Det er en god ide at det er den samme person som forholder sig til en konkret sags forløb, så der ikke opstår misforståelser for barnet og forældrene.

 

Den voksne som opdager mobningen reagerer overfor mobber og offer i situationen, og taler med de involverede børn om situationen, hvorefter resten af personalet informeres. Vi har en ”dagbog” på kontoret, som man kan skrive episoden ned i. Denne bog er alle forpligtet til at kigge i dagligt.

Dette sikre, at alle vigtige beskeder bliver videregivet.

 

I tilfælde af gentagelser har pædagogen ansvar for det videre forløb - samtale med børnene og forældrene.

Har en anden pædagog en bedre kontakt med barnet og familien aftales det i personalegruppen om denne pædagog skal overtage sagen. 

Personalegruppen holdes løbende ajour med sagen og dens forløb.

 

(PPR og socialrådgivere kan inddrages)

 

 

Opfølgning.

Det er meget vigtigt der altid er en opfølgning over en lang periode, så den tryghed der skal være for barnet/børnene bliver genetableret på ordentlig vis.

 

• Man passer på hinanden - især på de mindste
• Snyderi er ikke tilladt
• Man taler pænt til hinanden og opfører sig ikke hånligt eller nedladende
• Det er ikke tilladt at skubbe eller hive i hinanden og taklinger foregår altid på bolden
• Der skal ikke skydes hårdere end det er passende i situationen
• Spillet standses midlértidigt, hvis der er nogen på banen der er kommet til skade.