I musikværkstedet har du muligheden for at afprøve dig selv i mange forskellige musiske sammenhænge. Du kan bl.a. prøve at spille på el-guitar, bas, trommer, keyboard, forskellige percussion instrumenter, synge og meget andet.
Du kan lære at spille på et instrument og opleve den glæde det er, spille sammen med andre børn og i fællesskab få et nummer til at svinge.
I løbet af et år har vi flere arrangementer i klubben, hvor der har været tradition for, at nogle frivillige fra musik har optrådt. Eksempelvis til vores juleafslutning, vores teaterstykker og årlige festival i gården. Derudover er der jævnligt børn, der optræder med en enkelt sang på vores ugentlige cafémøde.
Nogle dage kan der være et tema på i musikværkstedet.
Eksempelvis: STOMP (som er rytmer med alt andet end rytmeinstrumenter),
technodag, indspilning eller øvning til et arrangement.
Ellers er børnene selv medbestemmende omkring hvad der skal ske og spilles i musik.